onsdag den 21. august 2013

Kursus

Lørdag ringede Mette kl. 10,03 og spurgte, om jeg ikke skulle have været på kursus hos Morten Kyndbøl i Odense.
Jo, men det havde jeg nok glemt.
Hurtig nedpakning af 2 lyse og 2 mørke stoffer. Anede faktisk ikke hvad jeg skulle sy.
Så dette blev min prøve:
Må kunne bruges til barnevognstæppe. Måler 86*65. Har lagt noget tykt pladevat i mellem og flies på bagsiden. Så mangler vi bare et stk. barnebarn. Det får vi nok ikke. Så det må vente til det første oldebarn, 
( har nok mega lange udsigter) og så håbe det bliver en dreng. Pedersen mente ellers jeg kunne lave det samme i lyserød og sætte det på bagsiden 

Søndag var også kursusdag. Det blev en utrolig skøn dag.
Kalejdoskop af det skønne stof jeg købte i Tyrkiet. Det bliver til et helt tæppe. 
Det har været en helt skøn weekend. Underviseren Jane Johansen, var kanon dygtig og så var hun en pragtfuld underviser. Skønt at møde en, der kunne forklare tingene rigtig godt, så man forstod det.

I gruppen "Patchwork for alle" sys der p.t. en taske efter et mønster af AnnaKa. Det måtte jeg også prøve

Det er et nemt mønster. 72 x 72 cm stof har jeg brugt. Sy to stykker sammen med mellemfoer. Så er det bare at folde denne firkant. Og vupti man har en taske. :) Hankene er fra lager.
Nu ikke mere denne gang.
God dag med denne lille besked, jeg har fundet på nettet.

Den hjælper lidt i denne tid.
Pas godt på jer selv derude
Knus fra Kirsten

onsdag den 14. august 2013

FARVEL

I går sagde vi et uigenkaldeligt farvel til min elskede lillesøster, som døde i søndags.

Det blev et andreledes farvel, end man plejer.Ingen kirkelige handlinger. Men en meget smuk afsked alligevel.

Under det store skønne bøgetræ, tog vi afsked. Jeg lagde en smuk Orkideranke ned til hende.
Karin var klædt i en af sine meget smukke selskabskjoler, og så så sød ud.

Derefter sang vi: Mor er den bedste i verden. Der blev holdt en lille tale af min søsters bonusdatter. Spillet to stykker musik af det min søster kunne lide. Til sidst sang vi: Om lidt blir her stille.

Kisten blev til allersidst kørt til Kolding af datter og mand.
Anderledes, ja, men ikke mindre smukt.

Det har været en meget hård måned for os allesammen. Jeg er utrolig glad for den støtte jeg har fået af mine veninder og min dejlige familie.
Karina og Anni kom med en skøn buket roser  ( fik ikke taget billed)
Helle gav mig en dejlig orkide i mandags

 Annette sende denne flotte buket til mig i går.
Da jeg tømte postkasse i dag, stod denne smukke buket uden for døren. Den er fra mine to kusiner Lissen og Dorthe.
Tusinde tak for jeres deltagelse. Også til alle dem der har sendt mig hilsner. Det har hjulpet mig meget.


 Til min fødselsdag sidste år, gav min søster mig et smukt stykke stof. Det havde jeg bestemt til dækkeservietter. Hun nåede ikke at se dem.
Rigtig dejlige sommerservietter.

Pas rigtig godt på jer selv derude.
Nyd livet, der er ingen der kender dagen i morgen.
Knus fra Kirsten