onsdag den 21. august 2013

Kursus

Lørdag ringede Mette kl. 10,03 og spurgte, om jeg ikke skulle have været på kursus hos Morten Kyndbøl i Odense.
Jo, men det havde jeg nok glemt.
Hurtig nedpakning af 2 lyse og 2 mørke stoffer. Anede faktisk ikke hvad jeg skulle sy.
Så dette blev min prøve:
Må kunne bruges til barnevognstæppe. Måler 86*65. Har lagt noget tykt pladevat i mellem og flies på bagsiden. Så mangler vi bare et stk. barnebarn. Det får vi nok ikke. Så det må vente til det første oldebarn, 
( har nok mega lange udsigter) og så håbe det bliver en dreng. Pedersen mente ellers jeg kunne lave det samme i lyserød og sætte det på bagsiden 

Søndag var også kursusdag. Det blev en utrolig skøn dag.
Kalejdoskop af det skønne stof jeg købte i Tyrkiet. Det bliver til et helt tæppe. 
Det har været en helt skøn weekend. Underviseren Jane Johansen, var kanon dygtig og så var hun en pragtfuld underviser. Skønt at møde en, der kunne forklare tingene rigtig godt, så man forstod det.

I gruppen "Patchwork for alle" sys der p.t. en taske efter et mønster af AnnaKa. Det måtte jeg også prøve

Det er et nemt mønster. 72 x 72 cm stof har jeg brugt. Sy to stykker sammen med mellemfoer. Så er det bare at folde denne firkant. Og vupti man har en taske. :) Hankene er fra lager.
Nu ikke mere denne gang.
God dag med denne lille besked, jeg har fundet på nettet.

Den hjælper lidt i denne tid.
Pas godt på jer selv derude
Knus fra Kirsten

5 kommentarer:

  1. Hej flittige Kirsten.
    Hvor er det fint, det du har lavet på det kursus! Jeg havde gerne deltaget, men måske en anden gang, når vi igen har en normal hverdag om forhåbentlig ikke alt for længe!
    Vise ord, som man bør huske på hver dag, når livet ikke arter sig helt som man kunne ønske.
    Knus, Annelise

    SvarSlet
  2. Fine ting du har fået lavet på kursus. Kloge ord, som kan være svære at efterleve, når livet gør ondt. Den taske må jeg da lave, når jeg kommer over til dig.
    Knus fra Esther

    SvarSlet