mandag den 16. april 2012

Fødselsdag uden kamera

I lørdags fejrede jeg fødselsdag for mine børn og børnebørn. Skøn dag med solskin hele dagen. Fik slet ikke taget billeder af ungerne :(
Gaverne fik jeg foreviget. :)
Disse to skønne hjerter kom fra Billund. De kan pyntes fint, så nu er det bare at være lidt kreativ.

Fine tegninger fra David og Nanna + penge til " nåle og stoffer" Det synes min ældste søn er lige lovligt strengt, at give sin mor. Et smukt æg også fra Billund, min datter og hendes familie.  Min datter laver de smukkeste kort m.m.
Med posten kom fra Randers "strygeplastic" til applikationer. Det var ikke en gave, men en buket, skrev Birthe. Esther sendte mig et stykke med stedmoderblomster til mit nye projekt samt et smukt syet kort.
Tusinde tak allesammen.
I går søndag, var så den rigtige fødselsdag. "Sypigerne" og min søster kom til brunch.
Gitte og Jan skulle desværre afsted hurtigt igen, de havde også en familiefødselsdag.
Min søster kørte hen på eftermiddagen.
Men Annelise, Mette og Pia blev :) Så vi hyggede med lagkage og aftensmad.
Det blev en super "givti" dag.
Fra min søster. Nålebrevet var jeg med til at købe, da vi var i Skotland.
Stoffet og linialen er købt i Vejle.


Kaffebord og leg med geniale telefoner.

Stoffer fra Annelise og Mette. Det foreste er fra Esther (som skulle til barnebarns fødselsdag)

Pia, gav mig en rulleskærer, men da jeg havde een i forvejen, købte Annelise den.
I stedet fik jeg stoffer. Pia sælger nogle af sine mange stoffer, så jeg fik og købte :)
Næsten 9 meter Balistoffer. Super.

Jeg har lånt Gittes to skønne linialer. Hun bruger dem aldrig. Så jeg fik lov at beholde dem + en hjørnetrimmer. Spørg om jeg blev glad.
Af min bror fik jeg "Spise med Price" historien om deres far. Rigtig god.
Det var to helt igennem skønne dage og jeg tror det er meget længe siden jeg har fået så mange gaver.
Tusinde tak til alle der gjorde mine dage skønne.
Pas godt på jer selv.
Knus fra Kirsten

5 kommentarer: