torsdag den 15. december 2011

En rædselsfuld dag

Man må sige nogle dage er værre end andre. I dag er en af de værre.
Min bror ringede kl ca 10 og fortalte, at hjemmehjælpen havde ringet til ham, at vores mor var faldet på køkkengulvet i går. Hun havde fødselsdag i går og blev 87. Så Preben og jeg startede mod Odense. Hun havde smerter og ville/kunne ikke stå på benene. Ambulance blev tilkaldt og jeg tog med. Preben kørte hjem igen.

Røntgenbilledet viste brud på hoften. De blå mærker er fra faldet.
Nu er jeg lige blevet hentet på OUH etage 12, og har lovet hende at komme straks i morgen og være hos hende.
På etage 7 ligger min søster og skal også opereres i morgen kl. 8. Hun skal have fjernet de to svulster i/ved lillehjernen.
Hvis der er nogen der læser dette, så kryds finger for os. Tak.
Pas godt på jer selv derude.
Knus Kirsten, som er dødtræt.

8 kommentarer:

  1. Hej Kirsten.
    Ja det var da fordeligt som din mor ser ud, det må da gøre forfærdeligt ondt. Jeg vil krydse fingre for både hende og din søster og håbe at det må ende godt for dem begge. Pas også godt på dig selv Kirsten. Knus Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg krydser fingre for din familie

    SvarSlet
  3. Sender positive tanker til dig og din hårdt ramte familie ....

    SvarSlet
  4. Sikke da noget, Kirsten. Håber din mor kommer godt over det, og under alle omstændigheder ønsker jeg hende tillykke med fødselsdagen.

    Held og lykke til din søster i morgen. Håber hendes operation bliver vellykket.

    Der er noget at tænke på for jer i øjeblikket. Pas godt på jer selv og hinanden!

    Mange varme tanker og knus fra Annelise

    SvarSlet
  5. Ja du kan tro jeg sender dig en masse håbefulde tanker, pas nu godt på dig selv.....Knus

    SvarSlet
  6. Kære Kirsten
    Det er slemt. Jeg håber og ønsker for både din mor og søster, at de må komme sig, uden men
    Knus Esther, der krydser alt hvad krydser kan, for at alt går godt

    SvarSlet
  7. Tusinde tak for tankerne. Jeg tror det hjalp.
    Begge operationer gík godt og de hat det fint begge to. Min mor er ved at drive de andre til vandvid, hun komandere og taler højt, hun hører dårligt. Min søster fik desværre kun fjertet den ene svulst, de kunne ikke finde den anden. Så der skal mere til :( men alt i alt, de klarede det begge to. Knus en træt Kirsten

    SvarSlet